Skibsmontør

  Se filmen om uddannelsen

  • En skibsmontør arbejder med motorer og teknik på fx store fiskerbåde.
  • En vigtig del af arbejdet går ud på at kunne reparere skibet, imens det sejler.
  • Som skibsmontør lærer du også at vedligeholde skibets køleanlæg, så fangsten holdes afkølet.
  • En skibsmontør kan arbejde på store fiskekuttere, på skibsværfter eller værksteder, der reparerer skibsmotorer.
 
Om uddannelse
  • Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.
  • Uddannelsen til skibsmontør giver en grundlæggende viden om tekniske, mekaniske og hydrauliske anlæg på mindre skibe som fiskekuttere og coastere.
  • På skolen får du undervisning i fag som dieselmotorer, termisk sammenføjning, maskinel og manuel bearbejdning, rørsystemer samt tegningsforståelse.
  • Skibsmontøruddannelsen hører under indgangen Produktion og udvikling.
  • Du kan begynde uddannelsen enten på skole, i praktik eller i mesterlære.
  • Uddannelsen til skibsmontør tager fire år, hvoraf de 55 uger foregår på skole.
Fremtidige muligheder
Du kan blandt andet videreuddanne dig til produktionsteknolog, maskinmester og driftsteknolog offshore.