Automatiktekniker

  Se filmen om uddannelsen

  • Automatikteknikere vedligeholder og reparerer maskiner og anlæg i industrien. Det kan fx være på fabrikker, hospitaler, kraftværker og hos Forsvaret.
  • Som automatiktekniker arbejder du med de automatiske maskiner og anlæg i virksomhederne. Du skal opstille og indkøre anlæggene og sørge for programmering af it-styrede anlæg.
  • En stor del af arbejdet består af at vedligeholde maskiner som fx at rense og justere de enkelte dele.
  • Ved opståede fejl på maskinerne skal du hurtigt kunne rette dem, så arbejdet kan gå videre.
  • Du vil måske også få udviklingsopgaver, der skal løses i samarbejde med bl.a. ingeniører og andre teknikere.

Om uddannelsen:

  • Uddannelsen til automattekniker er et speciale, der hører ind under automatik- og procesuddannelsen.
  • Uddannelsen veksler mellem skole og praktik og varer fire år.
  • Indgangen på teknisk skole hedder Strøm, styring og it.
  • Du kan starte uddannelsen enten på skole eller i praktik.
  • Uddannelsen består af et grundforløb på normalt 20 uger og derefter et hovedforløb vekslende mellem praktik og fire skoleophold på hver 10 uger.
  • På uddannelsen lærer du at arbejde med teknik, elektronik og stærkstrømssystemer.

Fremtidige muligheder:
Du kan videreuddanne dig til installatør og diplomingeniør.