Procesteknolog - fødevarer

  Se filmen om uddannelsen

  • Som procesteknolog med speciale i fødevarer vil du typisk arbejde med kontrol og fremstilling af fødevarer.
  • En del arbejder efterhånden også for den offentlige levnedsmiddelkontrol.
  • Hovedopgaverne for en procesteknolog med speciale i fødevarer er:
    - Kvalitetsstyring.
    - Kvalitetskontrol.
    - Levnedsmiddelanalyse.
    - At følge produktionen via instrumenter og skærme.
    - Produktudvikling.
  • En procesteknolog er som regel mellemleder.

Om uddannelsen:

  • Uddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse, der varer to år. Procesteknolog er en kort videregående uddannelse (KVU).
  • Uddannelsen består af en fælles obligatorisk del, som udgør et år. Herefter er der en valgdel, der også varer et år. Her kan man vælge mellem følgende tre specialer:
    - Fødevarer.
    - Procesteknik.
    - Mejeridrift.
  • Uddannelsen er både praktisk og teoretisk anlagt. Korte studieophold i en eller flere virksomheder (op til tre mdr.) er en mulighed.

Adgangskrav:
Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse:

  • Studentereksamen (STX), Højere Handelseksamen (HHX), Højere Teknisk Eksamen (HTX) eller Højere Forberedelseseksamen (HF) med naturfag, fysik/kemi eller matematik på C-niveau.
  • En erhvervsuddannelse som mejerist eller procesoperatør.
  • En anden relevant erhvervsuddannelse med engelsk på C-niveau samt naturfag, fysik/kemi eller matematik på C-niveau.
  • En adgangseksamen til ingeniøruddannelserne med naturfag, fysik/kemi eller matematik på C-niveau.

Fremtidige muligheder:
Du kan tage en teknisk diplomuddannelse i bioteknologi, procesteknologi og kemi.