Smed - rustfast

  Se filmen om uddannelsen

  • En smed med speciale inden for ”rustfast” arbejder i virksomheder, der fremstiller konstruktioner i rustfast stål, kobber, aluminium og andre metaller. Det kan fx være i levnedsmiddelindustrien, medicinalindustrien og den petrokemiske industri.
  • Som rustfastsmed bygger du beholdere, laver rør og andre enkeltdele og samler dem til store maskiner og produktionsanlæg.
  • Rustfast smede arbejder ofte efter tegninger, der viser, hvordan det færdige produkt skal se ud. Arbejdet starter lige fra det rå materiale og indtil konstruktionen er færdig. Det er et meget varieret arbejde, hvor håndværket er blandet med brugen af computerstyrede maskiner.

Om uddannelsen:

  • Uddannelsen veksler mellem skole og praktik og varer fire år.
  • Indgangen til teknisk skole hedder Produktion og udvikling.
  • Uddannelsen kan påbegyndes løbende hen over året.
  • Du kan starte uddannelsen enten på skole eller i praktik.
  • Uddannelsen består af et grundforløb på normalt 20 uger og derefter et hovedforløb vekslende mellem praktik og fire skoleophold.
  • På uddannelsen til smed med speciale i ”rustfast” lærer du at lave ting i metaller som rustfrit stål, kobber og aluminium. Du vil ofte komme til at bruge computerstyrede maskiner.

Fremtidige muligheder:
Du kan videreuddanne dig til diplomingeniør, maskinmester og produktionsteknolog.