Skibstekniker

  Se filmen om uddannelsen

Skibstekniker Jon Lohmann:

Jon arbejder hos os som driftsleder i metalafdelingen. Han har det overordnede ansvar for den daglige drift af afdelingen sammen med produktionsdirektøren og de forskellige værkførere.

Han deltager også i selve produktionen. Han kan ikke lade være, fordi han har en fortid som skibstekniker.

Da vi i virksomheden arbejder med meget store jern- og stålkonstruktioner, var det naturligt at ansætte Jon. Vi havde brug for hans evne til at læse arbejdstegninger og omsætte dem til store stålkonstruktioner.

Efter et par år i produktionen, hvor Jon sideløbende deltog i forskellige lederkurser, blev han først udnævnt til værkfører, derefter til driftsleder med ansvar for 234 medarbejdere.

Jons evner i matematisk og sprog har båret ham langt frem, og han har ikke stoppet sin karriereudvikling. Jon er for øjeblikket i gang med at læse til teknonom. Uddannelsen foregår i fritiden, dog har Jon fået tilladelse til at deltage i eksaminer i dagtimerne.

Næste skridt for Jon er måske at arbejde hos vores datterselskab i Kina eller Letland.