Elektronikfagtekniker

  Se filmen om uddannelsen

Elektronikfagtekniker Mads Veje Knudsen:

Mads kom til os for to år siden. Vi havde netop uddannet to elektronikfagteknikere, hvoraf den ene rejste til USA og den anden blev ansat hos B&O i Struer. Så vi manglede nye lærlinge.

Mads er midt i sin uddannelse, der varer fire år. På nuværende tidspunkt har han været med i udviklingen af nye produkter i virksomheden. Udviklingsafdelingen har nydt godt af Mads' evner til at programmere. Han har i samarbejde med ingeniørerne og elektronikteknikerne udviklet nyt måleudstyr, der skal bruges i forbindelse med testning af vore nye produkter.

I de projektgrupper, som Mads er involveret i, foregår en stor del af kommnikationen på engelsk.

En lille del af Mads' oplæring foregår i serviceafdelingen. Den vedligeholder vores elektroniske udstyr. Fejlfinding og reparation af det elektroniske udstyr udgør dog en mindre og mindre del af arbejdet. 

Ved den næste medarbejdersamtale skal vi tale med ham om, hvorvidt han vil læse videre til fx  it- og elektronikteknolog. Vil han det, kan vi forkorte hans læretid med et halvt år.